Gruppe6

25 oktober 2006

Essay 2: Jeg vil tale med Afrika

Vi bygger mange af vores holdninger på andenhåndsinformationer. Ikke mange danskere har talt sult, krig eller handelsvilkår med en afrikaner. Det er noget vi lærer gennem vores medier, at det er det Afrika handler om. I virkligheden er de tre emner sikkert slet ikke det en afrikner ville tale om, hvis vi fik en dialog. Emnerne er vores opfattelse af Afrika. Det er hvad gatekeeperne fortæller os, er interessant i Afrika. Måske vil en afrikaner hellere diskutere musik, karriere, eller rejser.

Der er "eneret" på at fortælle historier fra Afrika og andre fjerne egne. Eneret i gåseøjne fordi der har været flere aktører om at fortælle den samme historie. Historien om, at Afrika er i nød. Og vi må hjælpe. Det er det Afrika og afrikanerne står for. Nødhjælp.

Gatekeeperne, der serverer os historier har fået en konkurrent i internettet. Internettet er efter cirka 15 år ved at udvikle sig til stadie 2 eller web 2.0 som det kaldes. Web 2.0 er tovejskommunikation, deling, socialisering, et aktivt internet gennem aktive brugere. Vi får nu muligheden for selv at kommunikere med mennesker langt væk. Muligheden for at danne vores egne billeder efter selv at have talt med folk.

Internettet er dog ikke bare noget som er. Det skal udrulles, graves ned eller sendes trådløt. Der er mange forhindringer for, at vi kan komme til at dele information med en afrikaner. Der er flere mennesker, der har en mobiltelefon, end der er mennesker der har en pc med internet. Ville internettets indholdstjenester begynde at designe deres sider så de kan bruges fornuftigt i en mobilbrowser, ville det være muligt at nå langt længere ud i verden, end det er muligt gennem en pc.


Nettjenesten Meebo er en tjeneste, der gør det muligt at chatte i MSN, Google Talk, mv. direkte på en netside. Man behøves altså ikke have sin egen pc med sit eget chatprogram. Tjenesten tager cirka hver 15'ende minut et "billede" af hvor deres brugere er i verden. Det er totalt uvidenskabeligt og sikkert meget fejlbehæftet, men alligevel lidt sigende, at der ikke er meget aktivitet i Afrika.



Det kommer til at tage år endnu før hele verden har adgang til internettet og til vi kan få førstehåndsinformationer fra indfødte i alle verdens kroge. De gamle gatekeepere kan side på informationsmonopolet år endnu. Men en dag vil vi alle være forbundet. Så vil vi få mulighed for at chatte med en Congoneser eller læse en blog fra Ghana om hvad der rør sig på de kanter. Ind til da må vi nøjes med at vide, at Afrika handler om sult, krig og handelsvilkår.