Essay 1: Hvad gør vi med dig, Wikipedia?

Af Jens Lund Møller

Kan man stole på Wikipedia? Jeg vil gerne, men alligevel tør jeg ikke stole på den information, jeg kan finde på online-encyklopædien Wikipedia. Wikipedias formål er, at man kun skal lede ét sted efter informationer. Og idéen er, at alle kan deltage. En af grundlæggerne Jimmy Wales har beskrevet Wikipedia som:

"an effort to create and distribute a multilingual free encyclopedia of the highest possible quality to every single person on the planet in their own language."

Alle kan være encyklopædi-forfattere. Det er det geniale ved Wikipedias og samtidig dens akilleshæl.

Wikipedias produkt er viden. Viden er magt. Og mennesker vil gerne have magt. Når alle kan deltage på Wikipedia, er det nemt at få rettet i den tilgængelige viden. Grundene kan være mange. Det kan være politiske interesser, økonomiske interesser, man vil ændre i sit eget eller andres eftermæle, eller man kan bruge Wikipesia som en reklamesøjle. Derudover er der naturligvis almindelig vandalisme. På Wikipedia opererer man med 22 definitioner af vandalisme. Og meget ironisk er artiklen om vandalisme låst på grund af? Vandalisme!

Politikere lever for valg eller genvalg. Det kan de få gennem spredning af information. Derfor har der naturligvis allerede været omfattende politisk vandalisme på Wikipedia. Amerikanske politikere pyntede på deres egne sider og fik lige skrevet et par ”sandheder” på modstandernes sider. Det medførte på et tidspunkt, at Wikipedia spærede for adgang fra det Amerikanske Senat og fra Repræsentaternes Hus.

Wikipedia er dog mere end amerikansk valgkampagne. Der er ikke adgang til Wikipedia fra Kina. De kinesiske myndigheder er allergiske over for farlige informationer. Og Wikipedia er fyldt med farlige, samfundsnedbrydende tekster. De kinesiske myndigheder vil gerne give kineserne adgang til opslagsværket. Det kræver, at myndighederne får lov til at censurere i Wikipedia. Præcist som Google, Yahoo og andre har givet dem lov til. Men det har bagmanden, Jimmy Wales, blankt afvist. Dermed er han med til at gøre Wikipedia til et verdenspolitisk instrument, som ikke blot har viden, men også holdninger.

BBC, eller en ansat hos BBC, har brugt Wikipedia til viral markedsføring i forbindelse med lanceringen af et onlinespil. Det blev dog hurtigt opdaget og skabte en masse debat og røre. Eksemplerne viser, at folk tænker sådan. De ser Wikipedia som et instrument for produkt- og politisk reklame.

Hvor galt står det så egentlig til på Wikipedia? Det er umuligt at svare på, da Wikipedia er i konstant udvikling. Magasinet Nature har testet Wikipedia op mod Encyclopaedia Britannica. 42 tilfældigt udvalgte artikler blev sendt til blindtset. Resultattet var ikke slemt for Wikipedia. Artiklerne indeholdt i snit 4 unøjagtigheder og Encyclopaedia Britannicas artikler indeholdt i snit 3 unøjagtigheder.

Fordelen ved Wikipedia er, at deres unøjagtigheder kan rettes øjeblikkeligt. Problemet er, at nye kan tilføjes igen med det samme.

I forbindelse med denne opgave var jeg inde på nyligt afdøde Steve Irwins side. Krokodillemanden der blev spidet af en rokke. Nederst på hans side var der begået vandalisme. Nogle ikke så pæne ting var skrevet ind i noget andet tekst. Vandalismen var så absurd, at jeg straks kunne se, at det var en gal mands værk. Men kan jeg genkende alle former for vandalisme? Hvad nu hvis det var lavet rigtig godt og skrevet troværdigt? Ville jeg så opdage det? Wikipedia selv siger, at det meste vandalisme opdages meget hurtigt. Ofte på under 5 minuter. Jeg kan godt fristes til at tro på dem. Da jeg 10 minutter senere kom ind på Steve Irwins side, var den pågældende vandalisme fjernet. Men en ny og mere intelligent vandalisme kunne have været tilføjet.


Tekst med vandalisme


Teksten 10 minuter senere

Eksemplet med Steve Irwin viser en af Wikipedias absolutte forcer. Hurtigheden. Steve Irwins side var opdateret under et døgn efter at han var død. Der går sikkert mange år før han er med i Encyclopaedia Britannica, hvis han nogensinde vil blive fundet ”tung” nok til at blive optaget.

Hvad kan jeg så bruge Wikipedia til? Wikipedia indeholder fejl og vandalisme. Men Encyclopaedia Britannica indeholder også fejl. Det er ikke sikkert jeg kan gennemskue fejlene i Encyclopaedia Britannica, men det er sandsynligt, at jeg kan gennemskue meget vandalisme på Wikipedia. Wikipedia bliver opdateret øjeblikkeligt og hele tiden.

En af medstifterne, Larry Sanger, hoppede af projektet for at starte et nyt og meget lignende leksikon. Til forskel fra Wikipedia skal The Digital Universe redigeres af professionelle redaktører. Han tror stadig på idéen om det gratis, verdensomspændende, reklamefrie brugerskrevne leksikon. Men han mener, at der skal en professionel styring på.

Tilbage sidder jeg og ved ikke hvad jeg tør bruge Wikipedia til. På den ene side er det et fantastisk opslagsværk, men på den anden side kan jeg ikke stole 100% på den information jeg finder.